Chilli Chicks er et boblende kor med 28 livsglade kvinder.
Koret slog lokale rødder i Lundtofte ved Lyngby for snart 4 år siden, og har under ledelse af Martin Jantzen og Peter Spies udviklet sig til at omfatte kvinder fra nær og fjern. Når koret mødes enten til den ugentlige øver, eller på intensive kor weekender – mærker man den særlige Chilli-nerve der balancerer den professionelle målsætning og det at have det skægt undervejs. Sangen folder sig helt ud når vi giver os hen i fuld tillid til hinanden, musikken og vores korledelse.
Her har koret bla. optrådt; Plænen i Tivoli, Copenhagen Marathon, årlig julekoncert i Lundtofte Kirke, Galaksen, firmafester, bryllupper, receptioner etc. Fælles for vores optrædener er at både publikum og koret mærker den glæde der er i musik og sang. Det er sjældent at vore koncerter begrænser sig til scenekanten – mere almindeligt er det at publikum synger med og gribes af den særlige Chilli stemning der spreder smil og glæde.
Vi glæder os til at synge for og med jer!